Webbläsaren som du använder stöds inte av denna webbplats. Alla versioner av Internet Explorer stöds inte längre, av oss eller Microsoft (läs mer här: * https://www.microsoft.com/en-us/microsoft-365/windows/end-of-ie-support).

Var god och använd en modern webbläsare för att ta del av denna webbplats, som t.ex. nyaste versioner av Edge, Chrome, Firefox eller Safari osv.

In-hospital patient safety - prevention of deterioration and unexpected death by systematic and interprofessional use of early warning scoring

Författare

Summary, in Swedish

Popular Abstract in Danish

Summary in Danish

Patientsikkerhed på hospital – forebyggelse af uventede dødsfald via systematisk anvendelse af et Early Warning Score system

På hospitaler i den vestlige del af verden sker det, på trods af store indsatser for at øge patientsikkerheden, at indlagte patienters tilstand forværres alvorligt, og at nogle af disse patienter i værste tilfælde dør, som konsekvens af utilstrækkelig overvågning og uoptimal håndtering af situationen fra hospitalspersonalets side. I de sidste tyve år har man haft kendskab til, at patienter, der dør uventet på hospital, frembyder afvigende vitale parametre (puls, vejrtrækningsfrekvens, blodtryk og temperatur) i op til 48 timer inden det uventede dødsfald.

Studier fra andre europæiske lande har dog vist, at noget af problemet med uventede dødsfald på hospital skyldes, at en stor del af det kliniske personale ikke er fortrolig med viden om betydningen af afvigende vitale parametre, og at de er usikre på, hvordan de skal tolke og agere overfor afvigende vitale parametre. Derudover har der, indtil for nylig, fra hospitalsorganisationers side, ikke været fokuseret på at introducere en øget observationspraksis inklusiv øget kendskab til håndtering af ustabile patienter.

Formålet med dette studie var at undersøge patientsikkerheden på almen medicinsk og kirurgisk afdeling på et dansk hospital, set i relation til sygeplejerskers observationspraksis af vitale parametre og det tværfaglige samarbejde vedrørende ustabile patienter. Undersøgelsen blev påbegyndt i 2009, hvor fire måneder i foråret udgjorde før-interventions perioden, og fire måneder i efteråret 2010 og i foråret 2011 udgjorde de to efter-interventionsperioder.

Indledningsvist undersøgte vi via observationer og interview den aktuelle observationspraksis. Det videre studie blev designet som et interventionsstudie med henblik på at undersøge, om en obligatorisk, systematisk og tværfaglig anvendelse af et observations- og vurderingsredskab, et såkaldt Early Warning Score system, kan opspore patienter i risiko for at blive akut kritisk syge, og om dette i kombination med et nyt dokumentationsredskab og en handlingsalgoritme kan bidrage til hurtigere iværksættelse af korrekt pleje og behandling.

Det overordnede formål var at undersøge interventionens effekt på antallet af uventede dødsfald, hjertestop eller uventet indlæggelse på intensiv afdeling hos patienter indlagte på almen kirurgisk og medicinsk afdeling. Desuden var formålet at undersøge i hvor høj grad interventionen var blevet fulgt, og hvordan implementeringsprocessen blev oplevet af personalet tæt på klinisk praksis.

Sluttelig ønskede vi at bestemme forbindelsen mellem tidligt opståede, lettere afvigende vitale parametre, og senere alvorlig forværring.

Resultaterne af den indledende observations- og interview undersøgelse viste, at der hos sygeplejersker fandtes et meget varierende niveau af professionalisme; et begreb, der indeholder karakteristika som: viden, evnen til at reflektere, autonomi men også arbejdsmiljøet og det tværfaglige samarbejde er indeholdt i begrebet professionalisme. Den enkelte sygeplejerskes grad ad professionalisme har indflydelse på hendes observationspraksis, og dette kan få betydning for patientsikkerheden.

Vejledt af litteraturen og resultaterne fra observations- og interviewstudiet blev der foretaget en række forskellige implementeringstiltag. Klinikere fra projekt afdelingen evaluerede, at det meningsgivende i interventionen og det store faglige fokus i projektet havde været meget motiverende for deres deltagelse og havde styrket en vellykket implementering af den kliniske intervention. Både ledelse og medarbejdere var aktivt inddraget i implementeringsfasen.

I de afdelinger der deltog i studiet, ændrede den daglige observationspraksis sig således, at tiden mellem individuelle målinger af puls, blodtryk og temperatur blev mindsket betydeligt. Derudover opnåede 75% af alle patienter af få repeteret måling af deres vitale parametre inden for den tidsramme på 8 og 4 timer som handlingsalgoritmen foreskrev. Alt i alt blev der målt tre gange så mange sæt vitale parametre i hver af de to efter-perioder som i før perioden. Hospitalets Mobile Akut team blev tilkaldt 3 gange oftere i perioden efter i forhold til i perioden før interventionen.

Forekomsten af uventede dødsfald faldt markant, hvis man sammenligner før-perioden med den sidste efter-periode. Men allerede i den første efter-periode var der et tydeligt, men ikke statistisk signifikant fald.

I den sidste undersøgelse fandt vi, at små ændringer i puls og vejrtrækningsfrekvens er forbundet med senere alvorlig forværring, Stigende alder er ligeledes forbundet med senere alvorlig forværring. Desuden forværredes 25%, af de, der havde fået målt tidlige og små afvigelser, senere alvorligt, med øget risiko for død til følge. Ca. halvdelen forværredes allerede inden for de første 48 timer.

Konklusionen på projektet er, at det er muligt at bidrage til nedbringelse af antallet af uventede dødsfald på hospital via en daglig, tværfaglig og struktureret anvendelse af et early warning score system og et understøttende handlings og dokumentationsredskab.

Publiceringsår

2014

Språk

Engelska

Publikation/Tidskrift/Serie

Lund University Faculty of Medicine Doctoral Dissertation Series

Volym

2014:52

Dokumenttyp

Doktorsavhandling

Förlag

Anaesthesiology and Intensive Care

Ämne

  • Anesthesiology and Intensive Care

Nyckelord

  • Patient safety
  • Adverse event
  • Vital parameters
  • Deterioration
  • Early warning score
  • Mortality rate
  • Unexpected death
  • Clinical intervention
  • Adherence
  • Implementation
  • association

Status

Published

Forskningsgrupp

  • Anaesthesiology and Intensive Care Medicine

Handledare

ISBN/ISSN/Övrigt

  • ISSN: 1652-8220
  • ISBN: 978-91-87651-78-6

Försvarsdatum

25 april 2014

Försvarstid

09:15

Försvarsplats

Lilla aulan, Jan Waldenströms gata 5, Skånes Universitetssjukhus i Malmö.

Opponent

  • Christina Eintrei (professor)