Linea Vergod Knudsen – Master i sprog og sprogvidenskab, med specialisering i arabisk
”Det var helt vildt fint”
Linea har valgt at tage sin master på Lunds Universitet, hvor hun oplever et velstruktureret program. Hun er glad for at være en del af et hold af sproginteresserede, selvom hun er eneste masterstuderende i arabisk.
Hvorfor har du valgt at tage din kandidat på Lunds Universitet?
Den helt klare årsag til at jeg valgte Lund var, at det er sindssygt meget bedre struktureret, og der er styr på tingene. Jeg synes, det er rart at man ved hvem der står for at lave kandidat programmet, og man bliver taget godt imod. Den første dag vi var her, var der en lille sandwich og kaffe, og man fik lov at sidde med de undervisere, der var specifikt på ens specialisering. Det var helt vildt fint, så sad man der en halv time, og følte sig vel taget imod, man følte sig bare velkommen. Det smarte her er, at de har samlet sprog og sprogvidenskab masteren, og så kan man søge ind med forskellige specialiseringer. Alle der laver noget med sprog, har de samlet, så man har ligesom et hold at være sammen om, med andre, der synes sproget er sjovt. Jeg er den eneste der læser arabisk, men det føles ikke sådan, fordi jeg har nogle andre på programmet, som også sagtens kan være interesserede i det jeg synes er spændende. Så studiemiljøet er faktisk bedre på den måde.
Tror du at det bliver et problem når du kommer videre ud i livet, at du har en master uddannelse fra Sverige?
Nej, det tror jeg ikke. Måske især fordi det netop er Lunds Universitet. Generelt, på verdensplan, er det jo et bedre universitet end noget af det, der er i Danmark. På den måde tror jeg næsten det vil tælle op. På mange af de danske universiteter, taler man jo også engelsk på mange af kandidaterne, så det tror jeg slet ikke vil være et problem. Men selvfølgelig er der noget med kontakter, ens netværk i Danmark bliver måske ikke vedligeholdt, men jeg skaber selvfølgelig noget andet her. Eftersom jeg er fra Roskilde, og nu bor i København, som jo ikke er så langt væk, ville det heller ikke være umuligt for mig at forestille mig, at jeg skulle lede efter et job her bagefter.
Er det en udfordring, at man læser fra svensk til arabisk?
Ja, det er der vel lidt en udfordring i. Der er fire obligatoriske kurser på arabisk. Det første har jeg lige taget sidste semester, det handlede om klassisk poesi, og i nogle af ordlisterne var det svært, fordi der var nogle ord man misforstod, men det fik man jo bare styr på. Ellers så kan man jo også altid tjekke sin arabisk ordbog, det må være lektien. Men underviseren taler svensk, og forstår godt når jeg taler dansk, og programmet er på engelsk.
Læs mere om Masterprogram i Språk och språkvetenskap, engelsksproget
Læs mere om Masterprogram i Språk och Språkvetenskap, arabisk inriktning
Interviewet blev gennemført i februari 2017.
Fakta: Det svenske uddannelsessystem
Alle uddannelser og kurser er gratis i Sverige for danskere. I det svenske uddannelsessystem findes der to forskellige uddannelsesforløb:
Du kan enten følge et helt uddannelsesprogram eller sammensætte en uddannelse ved at tage en række enkelte kurser (Fritstående kurser). Det er også muligt blot at tage enkeltstående bachelor- eller overbygningskurser uden at tage en hel uddannelse. Her skal man blot være opmærksom på, at det kun er muligt at få SU til hele uddannelser.
Kursernes omfang opgives i ”högskolepoäng” (hp). 30 hp modsvarer et halvt års studier på 30 ECTS.
Kontaktoplysninger
Spørgsmål om ansøgning og optagelse
Spørgsmål om hvordan karakterer omregnes til svenske forhold.
Kontakta antagningsavdelningen vid Lunds universitet
Kontakt studievejlederne
Book en samtale med Lunds Universitets studievejleder.