Du är här

At være dansk på Lunds Universitet

  • 47 000 studerende fra hele verdenen
  • 290 programmer
  • 2 300 fritstående kurser
  • På lister over verdens bedste universiteter, regnes Lunds Universitet blandt top 100
  • Lunds Universitet har afdelinger i Lund, Helsingborg og Malmø

Fristående kurser - Skræddersy din egen uddannelse

Jeg havde helt klart anbefalet at læse i Sverige under ens bachelor år (på svensk: kandidat), da man her har mulighed for at studere under åben uddannelse. Det er en fantastisk mulighed!” fortæller Isabella som er i gang med sin kandidat (på svensk: master) i Lund.

Lunds Universitet har 2 300 fritstående kurser. Du kan selv opbygge din uddannelse med fritstående kurser. Du kan tilmed supplere den uddannelse du allerede har. Herved får du større frihed med flere kombinationsmuligheder og din egen uddannelses- eller faglige profil. Ved kursusstudier er du selv ansvarlig for, at sammensætningen af kurser fører til en hel uddannelse, og du bør derfor diskutere dine valg med en studievejleder.

At tage en uddannelse via fritstående kurser, vil sige at du, i stedet for at følge et fastlagt program, selv sammensætter din uddannelse af kurer du vil have - der er altså ingen krav på obligatoriske fag, udover at 50% af kurserne (90 hp) på din bachelor skal være indenfor det emne du specialiserer dig i. Således kan du f.eks. tage 90 hp (högskole points = ECTS) indenfor matematik og få en bachelor i matematik, og samtidigt bruge de resterende 90 hp til andre emner du interesserer dig for - måske vil du f.eks. gerne læse japansk også?

Et kursus kan strække sig fra 5 uger til et år. Du begynder med at læse kurser på grundniveau og kan på den måde få en bacheloreksamen (kandidat). Efterfølgende kan læse kurser på avanceret niveau, for at få en kandidateksamen (master). Hvis du læser fritstående kurser, skal du søge om optagelse for et semester ad gangen, og du skal søge hvert semester.

Socialantropologi findes bl.a. som fritstående kurser i Lund og det er let at komme ind på de kurser.

Alle kurser

Program

Vil du ikke læse fritstående kurser, kan du selvfølgelig også optages på hele uddannelses programmer.

Alle programmer

Sproget

På bachelorniveau foregår undervisningen på svensk, men du behøver ikke at kunne tale eller skrive svensk. Ved skriftlige afleveringer og eksamner, må du gerne skrive på dansk eller engelsk. Det meste kursus litteratur er på engelsk.

På kandidatuddannelserne (master) undervises på engelsk og du skriver på engelsk i dine afleveringer.

Studie livet - Studentlund

Studie livet er unikt i Lund med sine mange nationer hvor studerende kan mødes på tværs af uddannelser: www.studentlund.se

I Helsingborg har de studerende ”Villan” hvor de omgås med hinanden: www.stampus.se

Økonomi

Det kan godt lade sig gøre at tage det danske studiebidrag, SU, med sig til Sverige. Det gælder både for når du bliver optaget på et helt program, eller vælger at læse din uddannelse som fritstående kurser.
www.su.dk

Hvordan ansøger jeg?

Danskere søger optagelse på samme måde som svenskere. Har du dansk adgangsgivende eksamen fra gymnasiet eller tilsvarende, er du kvalificeret til studier på universitetet i Sverige. Du har brug for en kopi af dit eksamensbevis eller lignende. Hvis du planlægger at søge in på et kursus på avanceret niveau, eller på et niveau der kræver faglige forkundskaber, skal du i god tid kontakte studievejlederen på det institut, hvor du vil læse. Studievejlederen fortager en bedømmelse af, hvorvidt din faglige kompetence er tilstrækkelig for det ønskede kursus. Hvis din faglige kompetence er i orden, skal du bede om en skriftlig bedømning, der kan vedlægges din ansøgning om optagelse.

For at søge om optagelse går du ind på: www.antagning.se og følger anvisningerne.

Antagning.se in English (universityadmissions.se)

Hvornår ansøger jeg?

15 april for efterårsterminen (HT)
15 oktober for forårsterminen (VT)

Bolig

Det er almindeligt at man kan komme til at stå i kø noget tid for at få studiebolig. Ved terminsstart kan det være en udfordring at få bolig i Lund.

Boppolen er en boligforening som drives af studentkåren (de studerendes forening): www.bopoolen.nu

AF Bostäder, den Akademiske Forenings boligforening, har studentboliger: www.afb.se

I Helsingborg findes bland andet seks forskellige kollegier: www.helsingborgsstudent.se

I Malmø findes Malmö Studenthus: www.malmostudenthus.se

At pendle

Der går færger mellem Helsingør og Helsingborg flere gange i timen, og Øresundstogene går hvert 10. minut om sommeren og 20. minut om vinteren mellem København,Malmø og Lund.

Lund er en lille by

Lund anses for at være den bedste studieby i Sverige, med alting indenfor rimelige gå- og cykelafstande. Byenhar et spændende campus-miljø, et summende studie liv, en international atmosphere og gamle studietraditioner. I dag er næsten halvdelen af lunds befolkning studenter.

Helsingborg

3 700 af Lund Universitets studenter studerer på Campus Helsingborg.

Malmø

I Malmø findes Kunsthøjskolen, Musikhøjskolen og Teaterhøjskolen (ikke højskoler in dansk forstand - det er dele af universitetet).


Välkommen till Lunds universitet!

 

Sidansvarig:

Karta som visar var Köpenhamn, Helsingborg och Malmö/Lund ligger.

Fakta: Det svenske uddannelsessystem

Alle uddannelser og kurser er gratis i Sverige for danskere. I det svenske uddannelsessystem findes der to forskellige uddannelsesforløb:

Du kan enten følge et helt uddannelsesprogram eller sammensætte en uddannelse ved at tage en række enkelte kurser (Fritstående kurser). Det er også muligt blot at tage enkeltstående bachelor- eller overbygningskurser uden at tage en hel uddannelse.

Kursernes omfang opgives i højskolepoint (hp). 30 hp modsvarer et halvt års studier på 30 ECTS.

Informaton om niveauer og eksamen findes her: www.antagning.se

Antagning.se in English (universityadmissions.se)

Box 117, 221 00 LUND
Telefon 046-222 00 00 (växel)
Telefax 046-222 47 20
lu [at] lu [dot] se

Fakturaadress: Box 188, 221 00 LUND
Organisationsnummer: 202100-3211
Om webbplatsen

LERU logo U21 logo