Anbringelse af etniske minoritetsbørn : Om socialarbejderes vurderinger og handlinger
Ethnic minority children in care : On the assessments and actions of the social workers
Författare
Summary, in Swedish
Abstract in Danish
Afhandlingens hovedproblemstillinger er: Hvilken betydning har det for danske socialarbejderes vurderinger og handlinger i børnefamiliearbejdet, at et barn og dets familie ikke er etniske danskere? Denne problemstilling undersøges gennem tre empiriske undersøgelser:
Familieplejeundersøgelsen består af en journalundersøgelse af 44 anbragte etniske minoritetsbørns journaler samt interviews med 10 af de familieplejekonsulenter, der har anbragt børnene og haft tilsynet med anbringelserne. Datamaterialet analyseres udfra tre forskellige perspektiver: et kontinuitetsperspektiv, et kontinuitetsrettighedsperspektiv (udfra Børnekonventionen) og et ligestillingsperspektiv. I analysen af datamaterialet skelnes mellem tilrettelæggelsen af anbringelserne for uledsagede flygtningebørn, døgnanbringelse af børn, der anbringes fra forældre her i landet og deltidsanbringelse (aflastnings- og rådighedsanbringelse) af børn. Analyserne af datamaterialet viser, at kontinuitet omkring børnenes etniske, religiøse, sproglige og kulturelle baggrund ikke indgår i socialarbejdernes skøn omkring valg af anbringelsessted til børn, der anbringes fra ikke dansktalende forældre her i landet. Børnenes døgnanbringelser tilrettelægges ikke sådan, at børnene under anbringelsen har mulighed for at vedligeholde og/eller udvikle sociale og kommunikative kompetencer, således at de kan vedligeholde eller senere skabe kontakt til deres biologiske forældre. De døgnanbragte børn har således under anbringelsen ikke mulighed for at udvikle kompetencer i forhold til at indgå som kompetente medlemmer af deres familier. Det, at de døgnanbragte børns kontinuitetsrettigheder ikke synes at indgå i socialarbejdernes vurderinger og handlinger, kan i et ligestillingsperspektiv have som resultat, at anbringelsespraksis ikke ligestiller disse børn med jævnaldrende, idet de anbragte børn ikke får mulighed for at opnå samme kompetencer som jævnaldrende til at færdes på egne familiers og deres netværks arenaer. Blandt de 9 uledsagede flygtningebørn, der indgår i undersøgelsen, er de 6 anbragt under forhold, hvor der kan skabes kontinuitet i forhold til børnenes etniske, sproglige, religiøse og kulturelle baggrund. Når de bortses fra disse børn, synes socialarbejderens vurderinger og handlinger at være karakteriseret ved et assimilerende syn på etniske minoritetsbørn. Børnene anbringes under forhold, hvor de alene har mulighed for at udvikle kompetencer i forhold til det majoritetsdanske samfund.
I vignetundersøgelsen har 133 socialarbejdere fra 16 forskellige kommunale børne- og familieafsnit besvaret spørgeskemaer opbygget omkring 2 vignetter én med en 4-årig dreng og én med en 12-årig dreng. Ordlyden i spørgeskemaerne er identisk, bortset fra at drengenes navne i halvdelen af vignetterne er Erik og Jan, mens de i den sidste halvdel af vignetterne er Osman og Ali. Hovedfundet i vignetundersøgelsen er, at der ikke er signifikante forskelle i de to respondentgruppers svar. Socialarbejderens vurderinger af spørgsmålet om, hvornår de vil anse en anbringelse uden for hjemmet relevant, er ikke afhængig af, om drengene i vignetterne hedder Osman og Ali eller Jan og Erik.
En analyse af foranstaltningsstatistikken for 2000. Analysen er bygget op over samkørsler af socialstatistikken omkring børn og unge med befolkningsregistreringen. På baggrund af disse særkørsler fra Danmarks Statistik finder jeg, at børn, der i befolkningsregistret er kategoriserede som efterkommere, anbringes med signifikant lavere hyppighed - nemlig halvt så hyppigt - end børn af kategorien øvrige. Der er også en tendens til, at børn i kategorien indvandrere i aldersgrupperne 5-14 år anbringes med lavere hyppighed end børn i kategorien øvrige, mens der ikke er systematiske forskelle på anbringelsesfrekvenserne for indvandrere og øvrige i aldersgruppen 0-4 år og 15-19 år. Der er signifikante forskelle på valg af anbringelsessted for indvandrere og efterkommere i forhold til øvrige. Øvrige børn og unge anbringes hovedsaglig i familiepleje, mens efterkommere og indvandrere anbringes på døgninstitution. Der er også signifikante forskelle på, hvilke andre hjælpeforanstaltninger end anbringelser indvandrere og efterkommere modtager - set i forhold til øvrige. Indvandrere og efterkommere modtager hjælpeforanstaltninger, der ikke indebærer, at de også bor udenfor forældrenes hjem (personlig rådgiver og fast kontaktperson); mens øvrige børn primært modtager hjælpeforanstaltninger, der indebærer, at de regelmæssigt kan tilbringe en del af hverdagen uden for deres forældres hjem på aflastnings-, kost- og efterskoleophold.
I afhandlingens sidste del diskuteres resultaterne af de tre undersøgelsesdele i forhold til hinanden. Og der foreslås en teoretisk forståelsesramme for, hvordan det manglende hensyn til det anbragte barns muligheder for at opleve kontinuitet omkring sit liv og den ringe inddragelse af de anbragte børns kontinuitetsrettigheder i socialarbejdernes vurderinger og handlinger kan forstås. Forståelsesrammen bygges op omkring dansk nationalitetsforståelse, velfærdsstatlig retlig regulering, socialarbejderes selvforståelse og særlige medborgerskabsopfattelse.
Afhandlingens hovedproblemstillinger er: Hvilken betydning har det for danske socialarbejderes vurderinger og handlinger i børnefamiliearbejdet, at et barn og dets familie ikke er etniske danskere? Denne problemstilling undersøges gennem tre empiriske undersøgelser:
Familieplejeundersøgelsen består af en journalundersøgelse af 44 anbragte etniske minoritetsbørns journaler samt interviews med 10 af de familieplejekonsulenter, der har anbragt børnene og haft tilsynet med anbringelserne. Datamaterialet analyseres udfra tre forskellige perspektiver: et kontinuitetsperspektiv, et kontinuitetsrettighedsperspektiv (udfra Børnekonventionen) og et ligestillingsperspektiv. I analysen af datamaterialet skelnes mellem tilrettelæggelsen af anbringelserne for uledsagede flygtningebørn, døgnanbringelse af børn, der anbringes fra forældre her i landet og deltidsanbringelse (aflastnings- og rådighedsanbringelse) af børn. Analyserne af datamaterialet viser, at kontinuitet omkring børnenes etniske, religiøse, sproglige og kulturelle baggrund ikke indgår i socialarbejdernes skøn omkring valg af anbringelsessted til børn, der anbringes fra ikke dansktalende forældre her i landet. Børnenes døgnanbringelser tilrettelægges ikke sådan, at børnene under anbringelsen har mulighed for at vedligeholde og/eller udvikle sociale og kommunikative kompetencer, således at de kan vedligeholde eller senere skabe kontakt til deres biologiske forældre. De døgnanbragte børn har således under anbringelsen ikke mulighed for at udvikle kompetencer i forhold til at indgå som kompetente medlemmer af deres familier. Det, at de døgnanbragte børns kontinuitetsrettigheder ikke synes at indgå i socialarbejdernes vurderinger og handlinger, kan i et ligestillingsperspektiv have som resultat, at anbringelsespraksis ikke ligestiller disse børn med jævnaldrende, idet de anbragte børn ikke får mulighed for at opnå samme kompetencer som jævnaldrende til at færdes på egne familiers og deres netværks arenaer. Blandt de 9 uledsagede flygtningebørn, der indgår i undersøgelsen, er de 6 anbragt under forhold, hvor der kan skabes kontinuitet i forhold til børnenes etniske, sproglige, religiøse og kulturelle baggrund. Når de bortses fra disse børn, synes socialarbejderens vurderinger og handlinger at være karakteriseret ved et assimilerende syn på etniske minoritetsbørn. Børnene anbringes under forhold, hvor de alene har mulighed for at udvikle kompetencer i forhold til det majoritetsdanske samfund.
I vignetundersøgelsen har 133 socialarbejdere fra 16 forskellige kommunale børne- og familieafsnit besvaret spørgeskemaer opbygget omkring 2 vignetter én med en 4-årig dreng og én med en 12-årig dreng. Ordlyden i spørgeskemaerne er identisk, bortset fra at drengenes navne i halvdelen af vignetterne er Erik og Jan, mens de i den sidste halvdel af vignetterne er Osman og Ali. Hovedfundet i vignetundersøgelsen er, at der ikke er signifikante forskelle i de to respondentgruppers svar. Socialarbejderens vurderinger af spørgsmålet om, hvornår de vil anse en anbringelse uden for hjemmet relevant, er ikke afhængig af, om drengene i vignetterne hedder Osman og Ali eller Jan og Erik.
En analyse af foranstaltningsstatistikken for 2000. Analysen er bygget op over samkørsler af socialstatistikken omkring børn og unge med befolkningsregistreringen. På baggrund af disse særkørsler fra Danmarks Statistik finder jeg, at børn, der i befolkningsregistret er kategoriserede som efterkommere, anbringes med signifikant lavere hyppighed - nemlig halvt så hyppigt - end børn af kategorien øvrige. Der er også en tendens til, at børn i kategorien indvandrere i aldersgrupperne 5-14 år anbringes med lavere hyppighed end børn i kategorien øvrige, mens der ikke er systematiske forskelle på anbringelsesfrekvenserne for indvandrere og øvrige i aldersgruppen 0-4 år og 15-19 år. Der er signifikante forskelle på valg af anbringelsessted for indvandrere og efterkommere i forhold til øvrige. Øvrige børn og unge anbringes hovedsaglig i familiepleje, mens efterkommere og indvandrere anbringes på døgninstitution. Der er også signifikante forskelle på, hvilke andre hjælpeforanstaltninger end anbringelser indvandrere og efterkommere modtager - set i forhold til øvrige. Indvandrere og efterkommere modtager hjælpeforanstaltninger, der ikke indebærer, at de også bor udenfor forældrenes hjem (personlig rådgiver og fast kontaktperson); mens øvrige børn primært modtager hjælpeforanstaltninger, der indebærer, at de regelmæssigt kan tilbringe en del af hverdagen uden for deres forældres hjem på aflastnings-, kost- og efterskoleophold.
I afhandlingens sidste del diskuteres resultaterne af de tre undersøgelsesdele i forhold til hinanden. Og der foreslås en teoretisk forståelsesramme for, hvordan det manglende hensyn til det anbragte barns muligheder for at opleve kontinuitet omkring sit liv og den ringe inddragelse af de anbragte børns kontinuitetsrettigheder i socialarbejdernes vurderinger og handlinger kan forstås. Forståelsesrammen bygges op omkring dansk nationalitetsforståelse, velfærdsstatlig retlig regulering, socialarbejderes selvforståelse og særlige medborgerskabsopfattelse.
Avdelning/ar
Publiceringsår
2002
Språk
Danska
Publikation/Tidskrift/Serie
Lund Dissertations in Social Work
Dokumenttyp
Doktorsavhandling
Förlag
Marianne Skytte, Smidstrup Strandvej 75, DK-3250 Gilleleje, Denmark,
Ämne
- Social Work
Nyckelord
- national insurance
- Social problems and welfare
- ethnic minority children
- ethnicity
- child protection
- foster care
- child care
- social work
- the UN Convention on the Rights of the Child
- equal treatment
- equality
- Sociala problem
- social välfärd
- socialförsäkring
Status
Published
Handledare
- [unknown] [unknown]
ISBN/ISSN/Övrigt
- ISSN: 1650-3872
- ISBN: 91-89604-13-X
Försvarsdatum
8 november 2002
Försvarstid
10:15
Försvarsplats
Kulturens Auditorium, Tegnérsplatsen, Lund, Sweden
Opponent
- Ann-Christin Cederborg